Filtrering af vand med vandfilter i Odense
Jysk Vandrensning tilbyder anlæg til rensning og iltning af vand. Vores vandfilter kan leveres med automatisk eller manuel returskylning. Alt efter vandets kvalitet vælges luft-vand eller vandskylning. Har du behov for okker filter eller et andet vandfilter til filtrering af vand, er vi din optimale leverandør. Vi hjælper med filtrering af vand via vores vandfiltre i Odense og resten af landet.
Hvilket vandfilter skal jeg vælge?
Valget af vandfilter afhænger af, hvilke stoffer og urenheder der skal fjernes fra dit vand. Hvis vandet indeholder jern, mangan eller okker, vælger man typisk et trykfilter med passende filtermateriale som kvarts, JV 2,5 eller hydrolit Mn. Er der problemer med lugt, smag eller organisk materiale, kan et kulfilter være nødvendigt.
I områder med høje nitratværdier anvendes et nitratfilter, og hvis der er behov for ekstra sikkerhed mod bakterier, kombineres filtrering med UV-belysning. Hos Jysk Vandrensning hjælper vi dig med at analysere vandkvaliteten og finde den optimale filterløsning, der matcher både dit vandforbrug og dine specifikke udfordringer.
Hvordan fungerer et vandfilter?
Et vandfilter fungerer ved at lede vandet igennem et filtermateriale, som tilbageholder eller omdanner de uønskede stoffer i vandet. Først iltes vandet, så jern- og manganforbindelser kan udfælde sig som faste partikler. Herefter passerer vandet gennem filtermediet, hvor partikler og kemiske forbindelser fanges og bindes.
Afhængigt af filtertypen kan materialet fjerne okker, jern, mangan, metaller, lugt, smag eller overskydende kulsyre. For at holde filteret effektivt foretages der returskylning, som skyller de opsamlede partikler ud af filteret. Resultatet er klart, rent og stabilt vand, der er sikkert at bruge.
Har du brug for vores hjælp til en filtreringsløsning, så tøv ikke med at kontakte os.
Iltning
Vand, der hentes op fra boringer, er som regel iltfattig, og en effektiv iltning er derfor nødvendig for at fjerne de forskellige urenheder, lugt og smag. Til iltning anvender vi en kompressor. I visse tilfælde hvor vandet indeholder metan eller lignende, anvendes en trykløs afblæsnings tank.
Hvad er et okker filter?
Et okkerfilter er et specialudviklet vandfilter, der fjerner okker, jern og andre udfældede stoffer i vandet efter iltning. Okker dannes, når opløste jernforbindelser reagerer med ilt og bliver til faste partikler, som giver vandet en rødbrun farve og kan tilstoppe installationer.
Et okkerfilter indeholder typisk kvarts og filtermaterialer som JV 2,5, som har en stor overflade og lav vægtfylde, hvilket gør det særligt effektivt til at tilbageholde okkerpartikler. Okkerfilteret er derfor en central del af vandrensningen i områder, hvor jern- og okkerforurening er et kendt problem.
Rensning med okker filter og andre vandfiltre
Jern, okker og lugt fjernes efter iltning og brug af okker filter gennem kvarts og vores specielle JV 2,5, der har en filteroverflade, der er 60% større end almindelige kvarts og en mindre vægtfylde, der gør det lettere at skylle rent.
Mangan fjernes ved filtrering af vand gennem hydrolit Mn.
Aggressiv kulsyre reagerer ved vandfilter med magnodol og/eller karbonat til calcium- og magnesiumbikarbonat forbindelser. Det rene vand får således kun tilført stoffer, der i forvejen findes i naturen. Indstillingen af kalk- og kulsyreligevægten sker automatisk. Metalledninger vil efter rensning af vandet ikke være udsat for samme korrosion som ubehandlet vand.
Trykfilter
Et vandrensningsanlæg fra Jysk Vandrensning er bygget til at holde i mange år. Beholderne er galvaniseret ind- og udvendig og luftudlader er fremstillet af plast og rustfri stål. Ventilsystem til omstilling til returskylning er opbygget i plast, rustfri stål eller galvaniseret rør med kvalitets-kuglehaner med fuldt gennemløb.
For at gøre returskylningen på vores manuelle anlæg lettere har vi sammenbygget kuglehanerne med rustfrie ståltrækstænger, så man kun skal betjene ét håndtag for omstilling til returskylning.

Rensning af grundvand
Rensning af grundvand er som regel en fjernelse af opløste jern- og manganforbindelser, samt forskellige opløste luftarter såsom svovlbrinte, kuldioxid og metan.
Det er nødvendigt med en god iltning af grundvandet for at få jern- og manganforbindelserne til at udfælde. Grundvand har typisk mange jernforbindelser i form af ferrobikanonat Fe(HCO3)2 og manganforbindelser I form af manganbikarnonat Mn(HCO3)2. Ved iltning bliver disse 2 forbindelser til henholdsvis de tungtopløselige forbindelser ferrihydroxid Fe(OH)3 og mangandioxid MnO2 og kan opfanges i trykfilter/sandfilter.
Få et tilbud på et vandfilter i Odense og resten af landet
De fleste steder I Danmark er tilførsel af luft og filtrering igennem et trykfilter/sandfilter nok. Danmarks grundvand er I de fleste tilfælde så godt at yderligere vandrensning ikke er nødvendigt. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med yderligere behandling igennem f.eks. et partikelfilter, nitratfilter eller UV-belysning mm. Jysk Vandrensning A/S er leveringsdygtigere i det hele. Ønsker du et okker filter eller en anden form for vandfilter i Odense eller andre steder i landet, så kontakt os og få et tilbud.
